Når én i familien har smerte, har hele familien smerte …  

Når der er tale om familier og trivsel i familier, er det vigtig at være sig bevidst, at alle har en rolle og alle fornemmer på hver deres måde hvad der foregår i familien.

Derfor er det mest hensigtsmæssigt at hele familien arbejder sammen. Det er vigtigt at der bliver sat ord på både for voksne og børn. Det kan godt være at én i familien også har brug for at bearbejde og udvikle sig i et rum for sig selv.

Det er vigtigt at alle føler at de har en opgave, at der er brug for lige præcis dem i denne familie. At være betydningsfuld er alt afgørende for vores trivsel uanset alder. Ansvar og funktion er dog afhængig af alder og rolle i familien om man er den voksne eller barnet og igen om man er barn eller teenager.

At føle sig tilovers eller ligegyldig er en nedbrydende følelse i familien.

At ændre familiemønstre er et spørgsmål om åbenhed og dialog, og en stor forståelse for at for at en familie fungere optimalt så er alle vigtige medspillere.

Og erfaring viser at jo mere vi kæmper for at nå det perfekte, dets mere går der galt. Tit og ofte er det nødvendigt med hjælp udefra familien til at se på tingene, følelserne og stemninger lidt fra sidelinien af.

Som familie er det rigtig svært at se og være vidne til at et barn ikke trives. Det er vigtigt for resten af familiemedlemmernes trivsel at alle har det godt. Derfor kan man let i forsøget på at hjælpe, komme til at gøre tingene meget svære for den der har det svært. Det kan handle om at man beskytter uhensigtsmæssigt, at man kommer til at fastholde vedkommende i en bestemt rolle, eller måske at man bliver for grænseløs.