Det er super vigtig at vide lige præcis hvad man selv godt kan lide ved sig selv. Det er det også for vores børn.Hvad kan mit barn få hjælp til?

Så vigtige punkter er:

  1. hvad kan jeg lide ved mig selv
  2. hvad er jeg god til
  3. hvad kan jeg ikke lide
  4. hvad vil jeg ændre

Der er også mange ting børn gerne vil kunne mestre f.eks.

    • At have mange venner
    • At være en god ven
    • At være elsket af mor og far
    • At være dygtig i skolen
    • At være sjov
    • At kunne mestre mange færdigheder – lave mad, at hjælpe de voksne
    • At føle sig god

Børn har brug for at deres selvværd og selvtillid er grundfæstet og en byggesten i deres liv. Når der er revner i disse byggesten, får det stor betydning for barnets måde at begå sig på og barnets måde at se sig selv på.

Det giver stor smerte og tit også stor frustration for barnet, men også for os som forældre at se vores barn mistrives.

Og nogle gange i vores iver for at fjerne det ”slemme” for vores børn, kommer vi til at gøre deres selvværd endnu mindre.

Der er rigtig mange børn der tror, at de er skyld i rigtig mange ting, at deres forældre skændes, at mor eller far er vrede – sure – kede af det, at mor og far går fra hinanden, at mor eller far drikker m.v.

Det kan børn ikke være skyld i, og de børn der oplever dette, har brug for at lægge denne skyldfølelse væk.

Børn kan derfor også have brug for at se sig selv på andre måder. De har brug for hjælp til denne proces og hjælp til at opnå nye handlemuligheder for at kunne udvikle sig.