ForældrerådgivningForældrerollen kan være krævende, overvældende og forvirrende – forskellige omstændigheder kan medføre afmagts- og nederlagsfølelse.

Der kan mellem to forældre opstå dyb uenighed om opdragelse og værdier. Hvad den ene oplever som nødvendige grænser, oplever den anden måske som et svigt overfor barnet.

Den enlige forælder føler sig måske usikker på sine egne vurderinger og handlinger i forhold til barnet, hvilket kan medfører, at kommunikationen mellem forælder og barn bliver vanskeligt og konfliktfyldt.

Måske oplever forældrene, at barnets adfærd forekommer uforståelig, og har mistanke om, at ”der er noget galt”.

Forældrerådgivning koncentrerer sig om forældre/barn relationen. En af de mest betydningsfulde relationer, vi kan indgå i, – og samtidig en af de sværeste at håndtere. Vi ved det godt, men mærker det som regel først for alvor, når det går skævt – eller ikke så godt, som vi havde håbet, forventet eller planlagt.

Den hektiske hverdag vi lever er mere og mere tidspresset og mere kompleks, det gør det sværere at forholde sig til end tidligere. Som moderne forældre er vi ikke stillet overfor nogen let opgave. I dag skal vi hele tiden vælge job, karriere, familie og det er svært at være begge steder optimalt og kravene til os selv er store. Det gør os usikre, og hvor skal vi gå hen med det ?. Usikkerheden og forvirringen kan gribe os alle – både gravide, nybagte forældrepar og forældre med mindre og større børn.

Moderne børneopdragelse er stort og meget kompliceret.

Mange forældre føler sig i dag frustrerede, rådvilde og magtesløse i forhold til deres børn og unge. Til gengæld er der en større bevidsthed og åbenhed omkring dette end tidligere.

Og der er en lyst og vilje til at gøre noget ved det.