Coaching har i forhold til rådgivning et mere bredt og overordnet sigte. Der er her tale om et mere formaliseret, aftalt samarbejde omkring din børneopdragelse, som strækker sig over et tidsrum.

Der aftales et forløb med fastlagte mødedage, og der arbejdes med de temaer, som er familiemæssigt og personligt aktuelle.

Her er tale om en udvikling af dine evner og færdigheder som opdrager, men også om en personlig udvikling.

Coaching sigter mod at støtte dig i:

  • At udvide din bevidsthed omkring handle- og følelsesmæssige mønstre
  • At lære nye måder at tænke og handle på
  • At indarbejde nye mere hensigtsmæssige mønstre og vaner
  • At se muligheder i stedet for begrænsninger
  • At turde handle
  • At støtte til træning af nye færdigheder
  • At erkende din egen opdragelses stil

Coaching giver dig et forum til at træffe beslutninger og opsætte mål, der er realistiske at gennemføre – og som virkelig motiverer dig. Du får et rum til at overveje, hvordan du prioriterer. At skabe et meningsfuldt og godt liv indebærer at vælge det rigtige til og det forkerte fra.