Min coaching- og undervisningsstil er personlig, empatisk og direkte.

Selvom der er nogle ting her i livet der kan være besværligt, indeholder vi også ressourcer og kvaliteter. Det er disse ressourcer og kvaliteter/kompetencer der skal sørge for at vi kan udvikle os og være i læringsprocesser.

Terapeut, Henriette Hindsgaul, født i 1967.

Jeg har taget flere uddannelser indenfor børne- og ungeområdet.

  • Organisationspsykologi 2008
  • Miljøterapi 2005
  • Samtale og samtaleteknik kurser i 1996, 1998, 2005 og 2006

Disse uddannelser er alle taget samtidig med jeg har arbejdet i praksis med børn og unge.

  • Jeg har været leder på et behandlingshjem for omsorgssvigtet børn (Nebs Møllegård)
  • Terapeut på flere behandlingshjem (Nebs Møllegård, Himmelev Behandlingshjem)
  • Og været på ungdomspsykiatrisk afd. I Glostrup

Det betyder at jeg hele mit voksne arbejdsliv har arbejdet i relationer med familier – børn, unge og forældre. Og på den måde oparbejdet en stor viden og praksis i dette felt. Og den vej igennem har arbejdet i og med store organisationer – og derigennem har en praksis viden om, hvad der sker i organisationen. Hvordan beslutninger, konflikter, uklare mål, misundelse, konkurrence, glæde, erkendelse osv. virker ind og kan sløre i organisationen.

Jeg er uddannet pædagog i 1994.

For mig er det vigtigste, at se de mennesker som er overfor mig, med alle de værdi de indeholder. For selvom der er nogle ting her i livet der kan være besværligt, indeholder vi også ressourcer og kvaliteter. Det er disse ressourcer og kvaliteter/kompetencer der skal sørge for at vi kan udvikle os og være i læringsprocesser.

Det er også disse ressourcer der får hjulene til at dreje i virksomhederne.

For mig er det vigtig at gøre udvikling mulig og ligge udviklingsmuligheder tilrette al efter hvor vi er i vores liv, personlige arbejdsrolle, funktion i organisationen mv.

Det er også vigtigt for mig at se helheder – det gode og det mindre gode, det smukke og det grimme mv. I alle organisationer eksisterer alle følelser. Der er bare dem vi vedkender os og gerne vil tale om, også alle dem der virker forstyrrende ind på selve hovedopgaven og samarbejdet. Og ikke altid selv ved når vi spænder ben for andre.

Min coaching- og undervisningsstil er personlig, empatisk og direkte. Min overbevisning er, at vi alle gør det bedste vi kan – og at vi alle lærer og vokser med et inspirerende mål i sigte.